Bemærk
Jeg frasiger mig ethvert ansvar hvis nogen, ved at følge det jeg har skrevet, mister bitcoins/penge. Læs de officielle manualer, eller spørg en professionel. Her leger jeg bare med wallets, private nøgler, seeds for små beløb. Alt hvad du gør er på eget ansvar.
Her viser jeg hvordan man sender og modtager bitcoins ved brug af programmet Electrum.
Først skal vi have en modtager-bitcoin-adresse. Jeg åbner programmet Electrum, og logger ind på min modtager wallet. Jeg går ind under fanebladet ‘Modtag’
Jeg skriver en beskrivelse, og lader resten af felterne være. De har, som jeg forstår det, ingen betydning for overførslen, de er kun til internt brug.
Jeg trykker på ‘New address’ og får en modtager-bitcoin-adresse:
Da jeg her vil overføre bitcoins til mig selv, så kopierer jeg adressen.
Jeg lukker Electrum ned, starter det op igen, og logger ind på den wallet jeg vil sende fra. Jeg vælger fanebladet ‘Send’:
Jeg udfylder felterne. Jeg vil overføre 100 kr, så jeg skriver ‘100’ i feltet ‘DKK’
Jeg trykker så ‘Pay’. Men jeg er ikke færdig!
Jeg har trukket skyderen nederst helt til venstre for at gøre gebyr til minere mindre (her er det 7.63 kr). Nu tager tager overførslen så lidt længere tid.
Gebyret kan yderligere sænkes ved at vælge ‘Mempool’ i stedet for ETA. Så kan prisen sænkes til under 1 kr. Men så tager overførslen (sikkert?) endnu længere tid. Læs vedjledning på Electrums hjemmeside.
Jeg trykker ‘Finalize’. Men jeg er ikke færdig!
Jeg skal nu signere overførslen:
Jeg signerer overførslen med min loginkode til min wallet. Men jeg er ikke færdig!
Jeg trykker så på ‘Rundsend’. Og så er jeg færdig, så er det bare at vente.
Under ‘Historik’ kan jeg se at overførslen er på vej:
Logger jeg ind i modtager-wallet’en, så kan jeg også se at beløbet er på vej:
Nu er det bare at vente!