Bemærk
Jeg frasiger mig ethvert ansvar hvis nogen, ved at følge det jeg har skrevet, mister bitcoins/penge. Læs de officielle manualer, eller spørg en professionel. Her leger jeg bare med wallets, private nøgler, seeds for små beløb. Alt hvad du gør er på eget ansvar.
Om de næste afsnit
I de næste afsnit vil jeg vise hvordan man opretter en wallet til bitcoins, hvordan man køber bitcoins, og hvordan man overfører bitcoins.
Det jeg gør her og på de næste sider indeholder en del sikkerhedsrisiko. Jeg viser hvordan man kan gøre, for at få en lidt bedre forståelse af ‘det med bitcoins’. Jeg leger med små beløb. Har man større beløb, så vil jeg fraråde den fremgangsmåde jeg beskriver her.
Min metode her er nok ikke den letteste metode der findes, og det har drillet lidt undervejs, men det der volder problemer er netop det man lærer mest af, hvis man altså ikke giver op.
Når alt kommer til alt, så er det, jeg gør her, faktisk ikke så svært. Men det tog lidt tid at få styr på det, og det er det jeg forklarer på de næste indlæg. Men igen, der er sikkert nogle der ved meget mere om det end mig, jeg prøver bare at finde ud af hvordan det foregår det der med bitcoins.
De bitcoins jeg vil købe, køber jeg hos copenhagenbitcoin.dk. Dette er ikke en anbefaling af stedet, og jeg er ikke ansvarlig for hvis du bliver snydt. Ikke at jeg ikke stoler på dem, men jeg kender dem ikke, og kan ikke garantere for noget.
Mine bitcoins administreres via programmer Electrum, der installeres på egen computer. Jeg anbefaler heller ikke dette program, jeg har ikke prøvet andre tilsvarende programmer af, og jeg ved intet om programmets sikkerhed og troværdighed. Men programmet er vist meget brugt; undersøg det selv.
Hvis nogle hacker ens computer, så risikerer man at miste alle bitcoins, så der skal være styr på sikkerheden med opdatering, antivirus m.v.
Valget af copenhagenbitcoin.dk og Electrum kommer af, at jeg har søgt og læst, vurderet troværdighed ud fra hvad andre har skrevet, og så er valget faldet på de to. Desuden leger jeg kun med et lille beløb, og går det galt så er det bare synd, så er jeg en erfaring rigere.
Det viser sig at der er en lille forhindring undervejs. For at kunne købe bitcoins hos copenhagenbitcoin.dk, så skal man opgive en modtager bitcoin-adresse, som ens købte bitcoin skal sendes til.
De adresser som Electrum genererer godtages ikke af copenhagenbitcoin.dk
Derfor må jeg oprette en ikke-standard wallet i Electrum som kan generere bitcoin-adresser som kan godtages af copenhagenbitcoin.dk
Derfor er fremgangsmåden:
- Installation af programmet Electrum på egen computer.
- Generering af nøgler m.v. vha. hjemmesiden https://iancoleman.io/bip39/
- Importering af nøglerne til Electrum
- Køb af bitcoin gennem compenhagenbitcoin