Antag at du vil sende en meddelelse til en ven via internettet. Måske vil du sende en ganske almindelig e-mail. Du skriver måske din meddelelse i dit favorit e-mail program, og trykker ‘send’; så sendes din meddelelse til din ven, som så, når vedkommende har modtaget den, kan læse hvad du skrev. Problemet er, at den meddelelse du har sendt, kan læses af enhver der ‘opsnapper’ meddelelsen mens den er undervejs.
Det er præcis samme problem du står med, hvis du vil sende et ganske elmindeligt brev. Fra du afleverer det i postkassen til modtageren har fået det, har du ikke kontrol over hvad der sker med det. Det kan være at postmanden åbner det undervejs og læser det. Det kan være at de på postkontoret læser al post. Det kan også være at naboen er interesseret i hvad du får af post, bryder ind i din postkasse, tager dine breve op, læser dem, lukker dem igen, og lægger dem tilbage i din postkasse.
For at undgå at uvedkommende kan læse dine meddelelser, så kan du kryptere dem. Du skriver altså en helt almindelig meddelelse. Så krypterer du den, dvs. du oversætter meddelelsen til noget kode-skrift ingen kan læse, udover dig selv og den der skal modtage meddelelsen. Du sender så den kryptere meddelelse til din ven. Vedkommende modtager en masse kode-skrift, men ved så hvordan denne kode-skrift skal omdannes til den oprindelige meddelelse. Hvis nogen opsnapper meddelelsen undervejs, så står vedkommende med det problem at meddelelsen indeholder en masse uforståeligt kodeskrift.